Hvad er en formueaftale?
En formueaftale er en juridisk bindende kontrakt mellem to eller flere personer, der omhandler økonomiske forhold og anliggender. I familieretlige sammenhænge omhandler formueaftaler typisk ægtepagter, låneaftaler mellem familiemedlemmer og pårørendefuldmagter.
Du kan ophæve en formueaftale ved at indgå en ny formueaftale, der ophæver de bestemmelser der var indgået i den forrige aftale.
Hvorfor skal jeg lave en formueaftale?
Formueaftaler i familieretlige sammenhænge har den generelle fordel, at de er med til at skabe klare linjer parterne imellem. Dette kan være med til at lette juridiske afgørelser ved planlagte eller pludselige ændringer i aftaleforhold, som eksempelvis sygdom, skilsmisse eller dødsfald.
Dertil kan formueaftaler være med til at forebygge konflikter og tvister mellem familiemedlemmer.
Typer af formueaftaler
Der findes en lang række formueaftaler inden for familie og arveret. Jeg arbejder primært med disse…
Ægtepagt
En ægtepagt er en aftale mellem to kommende eller allerede gifte personer, som ønsker at indgå en bindende aftale om fordeling af fælles formue og særeje.
Udgangspunktet i Danmark er, at du har et formuefællesskab med din ægtefælle. Under ægteskabets formuefællesskab, kan du frit råde over egne aktiver, og du kan foretage køb og stifte gæld på egne vegne, men de aktiver som du besidder, vil indgå som en del af formuefællesskabet. Du vil derfor oftest opleve konsekvensen af formuefællesskabet ved skilsmisse eller dødsfald, da der under disse omstændigheder vil være behov for bodeling eller boskifte.
Hvis du ønsker en anden fordeling af den fælles formue end hvad lovgivningen foreskriver, kan du og din ægtefælle indgå en ægtepagt. Ægtepagten kan vedrøre hvilke aktiver som er særeje, hvilken type særeje du ønsker og hvordan værdier skal fordeles mellem parterne ved skilsmisse eller dødsfald.
Låneaftale
En låneaftale er en juridisk bindende aftale der omhandler udlån og tilbagebetaling af værdier mellem to eller flere parter. I familieretlige sammenhænge kan dette typisk være forældre, som ønsker at låne deres børn penge. Med en låneaftale har du mulighed for at skrive disse lån ned og dermed sikre, at der er klarhed over hvad der er lånt og på hvilke betingelser. Afdrag eller nedskrivninger af lånets størrelse, kan løbende påføres låneaftalen.
Det er ikke et krav at aftaler mellem forældre og børn om lån skal være på skrift, men det er en god idé. Aftalen kan sikre gensidig klarhed og dokumentere låneforholdet, hvilket altid vil være gavnligt i retlige anliggender.
Samejeaftaler
En samejeaftale omfatter fælles køb blandt ugifte samlevende, venner, søskende eller andre grupper der ikke er omfattet af et formuefællesskab. Samejeaftaler er specielt vigtige for de ugifte par eller søskende, som ejer fast ejendom sammen. En samejeaftale regulerer hvorledes ejerskabet skal foregå men ikke mindst hvordan det skal ophøre, såfremt én af parterne ønsker dette eller misligholder reglerne for at være samejende.
Der er ikke nogen lovgivning omkring deling af fælleseje for ugifte samlevende, og det kan derfor være vanskeligt og bekosteligt at komme ud af et sameje hvis der opstår strid. Derfor anbefaler jeg ugifte at indgå samejeaftaler omkring større fælles køb.
Fuldmagter
En fuldmagt er en dokumentation på at en pårørende eller andre har lov til at handle på vegne af en person, inden for fuldmagtens rammer (økonomi, selvbestemmelse osv.). I familieretlige anliggender vil dette typisk omhandle overdragelse af fuldmagt i forbindelse med at en person bliver ude stand til selv at varetage sine egne interesser. Dette kan f.eks. være i forbindelse med demens, der rammer mange danske familier.
Årsagen til at en fuldmagt kan være en god idé er, at det er en meget lang og omstændelig proces, at få erklæret en person økonomisk uansvarlig og dermed få en økonomisk værge til denne person. I den periode som processen kan tage, vil alle økonomiske dispositioner fra fuldmagtsgiver være sat i bero også selvom det ikke tjener fuldmagtsgiver. En fuldmagt er en stor tillidserklæring og fuldmagtsgiveren skal have en klar formodning om, at den fuldmægtige altid vil tjene til fuldmagtsgivers bedste. En fuldmagt træder i kraft så straks den er underskrevet, og underskrivelsen skal overværes af 2 vidner.
Det er nu også blevet muligt at lave fremtidsfuldmagter, således at man allerede på forhånd kan bestemme, hvem der skal varetage sine anliggender, såfremt man en dag er ude i stand til det.