Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, hvori du kan viderebringe en række bestemmelser omkring hvordan din arv skal overgå til dine efterladte. Disse bestemmelser omhandler fordeling af arv, overdragelse af forældremyndighed og valg af bobestyrer til behandling af dødsbo. Et testamente kan udformes således, at skifteretten altid vil få viden om det ved din død. Dette kaldes et notartestamente. Det kan dog også laves på den måde, at testamentet skal blive kendt efter din død ved, at nogen gør opmærksom på at det findes. Dette kaldes et vidnetestamente. Du kan frit tilbagekalde og ændre dit testamente, medmindre du har angivet andet i testamentet.

Hvad kan et testamente?

Med et testamente kan du sætte retningslinjerne for fordelingen af din arv

Hvorfor skal jeg have et testamente?

Spørgsmål omkring fordeling af arv kan være en kompliceret og udmattende proces for de involverede, og i mange tilfælde vil testamentet kunne sikre dig mest mulig ro hos de efterladte. Et testamente sikrer dig, at du får den fordeling af arven som du ønsker.
Hvis ikke der efterlades et testamente, bliver arven fordelt i henhold til arveloven, og testamentet er derfor nyttigt hvis arvelovens regler ikke fordeler arven efter dit ønske. Er du eksempelvis ikke gift men ønsker at din samlever skal modtage arven, skal dette angives i et testamente da samlevende ikke begunstiges i henhold til arvelovens regler.

Hvad kan testamenteres?

Et testamente handler i høj grad om fordeling af formue og om, hvorvidt din arv skal gives videre som særeje. Testamentet kan dog også omhandle andre væsentlige forhold. Du har f.eks mulighed for at udpege en bobestyrer, der har ansvaret for at fordele boet efter din død. En testamenteret bobestyrer behøver ikke at være advokat.

Du har også mulighed for at tilkendegive dine ønsker i forhold til overdragelse af forældremyndighed over dine mindreårige børn. Dette kaldes et børnetestamente. For myndighederne er et børnetestamente ikke bindende, men alene vejledende. Praksis er dog, at der i vidt omfang tages hensyn til de tilkendegivelser, som er nedskrevet i et børnetestamente, såfremt det er muligt og skønnes at være i børnenes interesse.

Hvordan rådgiver jeg dig?

Som advokat kan jeg rådgive dig i forhold til udformning af både notar- og vidnetestamenter samt de gældende regler i arveloven. Derudover kan jeg rådgive dig om hvilke typer særeje, der passer til din situation. Hvordan dit testamente skal udformes, samt spørgsmål omkring arveloven, testamentering og særeje kan vi drøfte på et rådgivningsmøde.

Din formue er underlagt arveloven uanset om du efterlader dig et testamente eller ej. Arveloven udgør retningslinjerne for, hvad der kan testamenteres over og hvordan. I udformningen af et testamente opererer arveloven med to forskellige typer af arv – friarv og tvangsarv. Friarven er den del af din arv som du frit kan råde over ved testamente og udgør 75% af din formue. Tvangsarven udgør de resterende 25% af din formue, og skal fordeles mellem din evt. ægtefælle og dine livsarvinge, såsom børn, børnebørn, oldebørn osv.

Stadig i tvivl?

Jeg tager i mod uforpligtende og gratis opkald på 15 minutter.

Kontakt