1. Bedemand og dødsanmeldelse

Efter et dødsfald er det almindeligt, at de pårørende kontakter en bedemand, som sørger for begravelsen og at der laves en anmeldelse til skifteretten. Er visse betingelser opfyldt, er det muligt at ansøge om begravelseshjælp gennem borger.dk

2. Lukning af konti

Afdødes bankkonti, NemID mv.  vil i første omgang lukkes efter anmeldelsen er sket. Er der en efterlevende, er det en god idé at sikre sig, at fremtidige indtægter ikke automatisk indsættes på disse.

3. Rådighed over ejendele

Indtil skifteretten har taget stilling til hvordan boet skal behandles, må pårørende/arvinger ikke råde over afdødes ejendele. Pårørende/arvinger må således ikke begynde at dele, sælge, betale regninger eller på anden måde råde over den efterladte arv. Skifteretten kan dog i visse tilfælde give arvinger adgang til afdødes bolig.

4. Skifteretten

Efter anmeldelsen vil skifteretten tage stilling til den videre behandling af boet, herunder hvorvidt skiftet skal foretages privat eller offentligt. Ved et privat skifte er det arvingerne selv, der fordeler arven. Der er her visse betingelser, der skal være opfyldt. Det er normalt, at arvingerne beslutter sig for at få hjælp af en advokat til at bistå fordelingen. Ved et offentligt skifte er der en bobestyrer, der foretager skiftet.

5. Arv og testamente

Din formue er underlagt arveloven uanset om du efterlader dig et testamente eller ej. Arveloven angiver retningslinjerne for, hvad der kan testeres over og hvordan. Arveloven opererer med to forskellige typer af arv – friarv og tvangsarv. Hvis du efterlader dig en ægtefælle og/eller livsarvinger, kan du testerer over 75 % af din formue (friarv). De resterende 25 % af din formue skal fordeles mellem din evt. ægtefælle og dine livsarvinger (tvangsarv). Hvis du hverken efterlader dig en ægtefælle eller livsarvinger, kan du testere over hele din formue. Det anbefales at søge juridisk rådgivning hos en advokat, således at du får et retvisende overblik over dine beføjelser og krav.